TRÆD IND I FANTASTIKS FANTASTISKE VERDEN

Fantastik er foreningen for danske fans af alt, hvad der har med science fiction, fantasy og horror at gøre. Er du til film, tegneserier, bøger og tv med et fantastisk islæt, så er Fantastik nok noget for dig.
Læs mere om foreningen.

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Generalforsamlingen 3/5 2021

Som tidligere annonceret holdes der generalforsamling nu på mandag d. 3/5 kl. 19. Det foregår på Zoom. For dem som ikke kender Zoom, så er det et lille program, der vil blive installeret automatisk, hvis man ikke allerede har det installeret. Med det program kan man snakke med de andre deltagere i mødet via mikrofon, hvis man har det på sin computer, eller via en chat hvor man kan skrive beskeder. Det er dog et krav at man har lyd på sin computer, så man kan høre hvad andre siger, og at man har en internet-forbindelse. Det kan også lade sig gøre at bruge en tsmartphone til Zoom. Hvis man gerne vil ses af andre på mødet, kan man bruge et webcam, men det er ikke nødvendigt for at deltage i mødet. (Det er muligt at vise ting man har liggende på sin computer for andre deltagere i mødet uden ekstra udtyr, hvis man vil det).

Brug dette link i din browser for at komme ind på mødet:

https://us02web.zoom.us/j/84376865893

Der vil gå et stykke tid før du kommer ind, men du kan bare lade Zoom-programmet stå imens.

Flemming Rasch
Formand

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Himmelskibet 61

Forårsnummeret af Himmelskibet er nu klar til download:

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6272

Udgivet i Uncategorized | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2021

I 2020 valgte vi i bestyrelsen ikke at afholde generalforsamling i foreningen Fantastik pga Coronarestriktionerne. Der indkaldes nu til ordinær generalforsamling i foreningen Fantastik med afholdelse mandag den 3 Maj 2021 kl 19.00. Mødet finder sted via Zoom. Info omkring hvordan man deltager i Zoom mødet samt link til mødet vil blive lagt på foreningens hjemmeside inden mødet.

Dagsorden;
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning for 2019 og 2020
3. Kassererens beretning for 2019 og 2020
4. Godkendelse af regnskab for 2019 og 2020
5. Forslag fra bestyrelsen
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse og suppleanter, jævnfør § 5 stk. 2
– Klaus Æ. Mogensen, Thomas Winther og Tue Sørensen er på valg til bestyrelsen
– Bjarne Sinkjær, Andreas Søe og Joannes a Stykki er på valgt som bestyrelsessuppleanter
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
– Bjarne Sinkjær er på valg som revisor
– Andreas Søe er på valgt som revisorsuppleant
9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 6, skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen.
Forslag sendes på mail til kasserer@fantastik.dk inden 19. April.

Den endelige dagsorden med indkomne forslag vil blive offentliggjort på hjemmesiden inden generalforsamlingen.

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Himmelskibet 60

Med et par dage til det er jul, så er der her en tidelig juegave. Himmelskibet nr. 60 kan nu downloades fra hjemmesiden.

Udgivelsen af Himmelskibet har været lidt ujævnt de sidste par år. Fra 2021 går vi over til kun at planlægge 2 numre om året. Deadline til næste nummer er den 1 april 2021.

Himmelskibet 60

Udgivet i Himmelskibet | Skriv en kommentar

5 populære fantasy-bøger som du kan høre gratis som lydbog

5 populære fantasy-bøger som du kan høre gratis som lydbog

Mangler du inspiration til nye bøger i fantasy-genren? Eller bedre endnu – mangler du inspiration til fantasy-bøger, der tilmed kan høres gratis i lydbog-format? Så er du kommet til det rette sted. I dette indlæg vil vi gennemgå fem populære lydbøger i fantasy-genren som du har mulighed for at høre kvit og frit. Lad os komme i gang 😊

#1 – Outlander

En anden tid. Et andet sted. En anden verden… Claire er på sit livs rejse i Skotland. En rejse, der også er en manifestation og en fejring af dét bånd, som skal knytte hende og hendes mand sammen for evigt. På et split sekund ændres omgivelserne dog fra den lykkelige bryllupstrance til en anden tid. En kløft i en tilfældig sten viser sig at være portalen som forbinder året 1945 med året 1743. Men er det muligt at leve parallelt i to så forskellige verdener?

Hør Outlander gratis i 30 dage her.

#2 – The witcher

En beskytter og en helt. Når man er ”witcher” har man dedikeret sit liv til at bekæmpe mørkets skabninger. Et liv bestående af en evig vandring mellem landsbyer med dét ene formål at udslette de forfærdige skabninger som terroriserer befolkningen. Geralt er witcher – og med sit koldblodige hjerte og hårde træning er han god til sin opgave. Men det er ikke altid lige let at kende forskel på godt og ondt. Og hvad har det af konsekvenser for dé personer som han har til opgave at beskytte?

Hør The witcher gratis i 30 dage.

#3 – Den Danske Borgerkrig 2018-24

Danmark er ikke længere sig selv. Et land, der engang blev forbundet med grønne græsmarker og et lykkeligt folk, er nu forvandlet til et land i kaos. Rådhuspladsen er blevet forvandlet til en kampplads og de frygtelige politikere bliver halshugget på stribe… I dag runder han snart de 500 år. Stamcelleprogrammet har holdt ham i live og han ser tilbage på sit elskede land Danmark i de skrækindjagende år 2018-2024.

Hør Den Danske Borgerkrig 2018-24 gratis i 30 dage.

#4 – Hobbitten

Hvad skete der før de mange eventyr som forfulgte hobbitten, Frodo? Hvad er oprindelsen på den ring, der er grundlaget for krig og ufred på tværs af racer? Bilbo Sækker lever et stille liv, der uden videre bliver afbrudt af en troldmand. Sammen med en flok dværge drager Bilbo afsted på dén færd, der skal blive fortalt igen og igen gennem generationer. En historie som får skæbnesvangre konsekvenser for fremtiden.

Hør Hobbitten gratis i 30 dage.

#5 – Eragon

Eragon er på jagt. To dage er allerede gået og han har endnu ikke formået at nedlægge sit bytte. Han har udset sig en flok af hjorte og har endelig genfundet sporet som skal lede ham til deres placering. Han er tæt på – det er sidste chance. Provianten er sluppet, og får han ikke nedlagt sit bytte, må Eragon og hans familie sulte. Ansvaret hviler på hans skuldre… Pludselig lyder et enormt brag. Eragon bander da flokken helt tydeligt har taget flugten. Tilbage på jorden – i midten af et stort krater – ligger en mystisk safirblå sten. Eragon har fundet et drageæg.

Hør Eragon gratis i 30 dage.

Dette indlæg er leveret af https://gratislydbog.dk/

Udgivet i Link | Skriv en kommentar

Generalforsamlingen 2020 aflyst

Foreningen Fantastiks bestyrelse har besluttet at generalforsamlingen 2020 aflyses pga. Covid 19 situationen. Vi har i 2020 ikke opkrævet kontingent, og vil først opkræve kontingent igen i 2021, hvor det forhåbentligt er muligt at holde en generalforsamling igen

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Himmelskibet 59

Det kan godt være at det meste af 2020 er blevet aflyst, men det gælder ikke sommernummeret af Himmelskibet som nu er udkommet, og kan downloades på følgende side:

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6098

udover anmeldelserne er der en artikel om rollespil og en novelle af Karsten Brandt-Knudsen. En ny tegneserieklumme starter også op i dette nummer

Udgivet i Himmelskibet | Skriv en kommentar

Himmelskibet 58

Himmelskibet nr. 58 har været længe under vejs. Lad os blot give juletravlhed, Nytårskure og endeligt Covid-19 skylden for forsinkelsen. Men nu er bladet endeligt klar til fri download fra hjemmesiden:

http://himmelskibet.dk/anmelderblog/?p=6041

Vi håber at komme tilbage i en mere normal rytme med fire udgivne numre om året. Nummer 59 har deadline den 1-Juli 2020

Udgivet i Himmelskibet | Skriv en kommentar

Generalforsamling 2020

Update: Generalforsamlingen er udskudt. Ny dato meldes ud senere

Årets ordinære generalforsamling i Fantastik er fastsat til 14/4 kl. 19 i Valby Kulturhus. Som de fleste forhåbentlig har opdaget, er der i øjeblikket en livsfarlig virus i omløb, så blandt andet alle kulturhuse er lukkede. Hvis lukningen fortsat er opretholdt d. 14/4, vil generalforsamligen automatisk være aflyst. Vi vil da finde et nyt sted og dato til den.

Venlig hilsen
Flemming Rasch
Formand

Indkaldelsen er her.

Udgivet i Arrangementer, Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar

Fantastik Generalforsamling 2020

Update: Generalforsamlingen er udskudt. Ny dato meldes ud senere

Der indkaldes til ordinær generalforsamling i foreningen Fantastik
med afholdelse den 14 April 2020 i Valby Kulturhus (3. Sal, Lokale 5) kl. 19.00

Dagsorden;
1. Valg af dirigent og referent
2. Formandens beretning
3. Kassererens beretning
4. Godkendelse af regnskab
5. Forslag fra bestyrelsen
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse og suppleanter, jævnfør § 5 stk. 2
8. Valg af revisor og revisorsuppleant
9. Eventuelt

Forslag, der ønskes behandlet under dagsordenens pkt. 6, skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest to uger før generalforsamlingen.
Forslag sendes på mail til kasserer@fantastik.dk inden 1. April.

Den endelige dagsorden med indkomne forslag vil blive offentliggjort på hjemmesiden inden generalforsamlingen.

Udgivet i Foreningen Fantastik | Skriv en kommentar